Start her
Hvorfor er standardiseret arbejde så vigtigt, og hvordan kan 5S hjælpe med at skabe bedre rammer i hverdagen.
Dette Lean enkelt dags kursus giver dig en grundlæggende viden for metoderne standardiseret arbejde og 5S. Kursets målgruppe er personer der arbejder i produktioner, produktionslignende miljøer, service eller administrationer.
Lean kurset veksler mellem undervisning, diskussion og praktiske øvelser, og dagen vil foregå i et letforståeligt sprog.
Lean kursets indhold
Du vil lære, hvordan du med hjælp fra standardiseret arbejde, kan skabe mere struktur og overblik i dine egne og dine kollegers opgaver og processer. Hvordan nye standarder kan bidrage til effektive arbejdsgange i din organisation, og minimere variation i den fælles opgavehåndtering.
Kurset behandler ligeledes 5S-metoden på dagen, hvor du vil lære, hvordan du implementerer 5S i både jeres digitale- og fysiske setup. Gennem praktiske opgaver, vil du lære at arbejde med metoderne, og hvordan disse vil kunne anvendes i din egen dagligdag.
Lean kursusdag
Lean kurset veksler mellem gennemgang af teori, processer og metoder samt indlagte øvelser, der fokuserer på den praktiske proces med at definere og implementere standarder og 5S. Efter kurset vil du være i stand til at anvende værktøjerne i din egen virksomhed.
På dagen arbejdes der med følgende elementer:
- Lær om formålet og gevinsten ved brugen af standarder
- Eksempler på forskellige standardskabeloner
- Viden om de 5 S’er – Lær at bruge 5S og standarder som baseline for forbedringer
- Gevinsterne ved 5S
- Praktiske opgaver om standarder med afsæt i egen situation
- Lederens ansvar ved 5S
Udbytte
Dit udbytte af Lean kurset
Efter Lean kurset vil du have nye metoder og ny indsigt, der gør dig klar til at gå i gang med forbedringsinitiativer i din egen organisation. Du bliver i stand til at se sammenhængen mellem 5S og standardiseret arbejde. Derudover du vil have modtaget konkrete eksempler på, hvordan andre har optimeret deres administration eller produktion ved brug af metoderne.
Skulle du senere have interesse i yderligere Lean uddannelse har du mulighed for at supplere Lean kurset. Du kan således deltage i yderligere fem dages undervisning med fokus på værdistrømsanalyse, KPI & performance management, Kaizen – problemløsning og løbende forbedringer, Kaizen-events samt Lean Ledelse. Herefter vil du blive certificeret som Green Belt Lean Manager/Koordinator.